DEN HOVEDLØSE STRUDS

I efteråret 192 evt. er Cassius Dio sammen med det øvrige senat i Colosseum. Her optræder kejser Commodus som dyrekæmper. Da han sejrrigt har trukket sig ud af en kamp mod en struds, fremviser han symbolsk det afhuggede hoved for de forsamlede senatorer. Optrinnet fremkalder spredt latter snarere end frygt, selvom forholdet mellem kejseren og senatet var blevet gradvist dårligere igennem de tolv år Commodus havde været ved magten. Optrinnet var dog alvorligt ment fra kejserens side og indvarslede en tid, hvor senatets rolle som kejserens rådgivere mistede det sidste indhold.

I samarbejde med SDU og Det danske institut i Rom har vi lavet fem podcasts med udgangspunkt i den romerske forfatter Cassius Dio og dennes syn på magt i Romerriget. I studiet er professor Jesper Majbom Madsen og amanuensis ved Det danske Institut i Rom, Mads Lindholmer, begge har beskæftiget sig indgående med Cassius Dio. 

DEN HOVEDLØSE STRUDS