Blog
Terrorisme
Siden angrebet på World Trade Center i 2001 har terrorismen været på dagsordenen. I denne podcast-serie om terrorisme vil seniorforsker ved DIIS og ekstern lektor ved SDU, Lars Erslev Andersen, komme ind på både terrorisme som begreb, hvordan terrorangrebet den 11. september 2001 ændrede verden og hvordan mediebilledet har været med til at portrættere terrorisme. Undervejs tager vi også spåkuglen i brug og ser ind i fremtiden for at få en idé om, hvordan fremtidens terrorisme ser ud.
Afsnit 1 – Terrorisme som begreb
Terrorisme har en historie, der går flere hundrede år tilbage, men den kom for alvor på alles læber efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Men hvad er terrorisme og hvordan definerer man et terrorangreb? Dette er nogle af de spørgsmål, som vi kommer ind på i det første afsnit, hvor vi bl.a. taler om ordets oprindelse, hvad begrebet dækker over, om der findes forskellige grader af terrorisme og om der er forskel på terrorisme og frihedskamp. Slutteligt kommer vi også ind på, om terrorisme er forbundet med anti-vestlige organisationer.
Afsnit 2 – En forandret verden efter 11. september 2001
11. september 2001 står på mange måder tilbage som dagen, der forandrede verden på flere parametre, hvor der blev skruet op for sikkerheden i lufthavnene, og det var også skelsættende for terrorismen og dens fremmarch. Her retter vi fokus mod tiden efter 11. september og ser på terrororganisationernes vækst og deres reelle styrke. Vi ser på, om 11. september var med til at ændre vores opfattelse af terrororganisationernes styrke og om man blev overrasket over denne. Var der tale om en ny epoke inden for terrorisme?
Afsnit 3 – Fremtidens terrorisme
I denne del tager vi fat i spåkuglen og ser lidt ud i fremtiden, hvor vi bl.a. forholder Lars Erslev Andersen om, hvordan fremtidens terrorisme kommer til at se ud. Vi ser videre på, om der bliver gjort en stor nok indsats for at bekæmpe terrorisme, både økonomisk samt integrationsmæssigt. Kommer fremtiden til at være præget af organiseret terrorangreb eller kommer det i højere grad til at være enkeltmandspersoner, der står for angrebene. Til sidst i dette afsnit tager vi ligeledes fat i terrorisme inden for Danmarks grænser og ser på, hvor stor terrortruslen er i Danmark. Alt dette er naturligvis med alle forbehold, da det jo kan være svært at vide, hvad der kommer til at ske i fremtiden.
Afsnit 4 – mediebilledet
Til sidst ser vi på mediebilledet og forholder Lars Erslev Andersen om mediernes dækning af terrorisme er for ensidigt. Vi ser på mediernes portrættering af personer, som har udøvet voldsomme angreb mod uskyldige civile, om der er en forskellighed af dækningen, alt efter hvor i verden man kommer fra. Så læn jer tilbage i sofaen og hør det sidste afsnit om terrorisme med Lars Erslev Andersen.