Den 31. marts 1917 overdrog Danmark den sidste tropekoloni, Dansk Vestindien, til USA. Forud var gået et forløb med flere forgæves forsøg på at komme af med øerne. Et forløb, der tog sin begyndelse i 1848, da slaverne blev frigivet og moderlandet reelt mistede interessen i øerne. Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen er vores gæst til en snak om, hvorfor øerne skulle sælges og hvordan øerne ser ud i dag.
Den 31. marts 1917 overdrog Danmark den sidste tropekoloni, Dansk Vestindien, til USA. Forud var gået et forløb med flere forgæves forsøg på at komme af med øerne. Et forløb, der tog sin begyndelse i 1848, da slaverne blev frigivet og moderlandet reelt mistede interessen i øerne. Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen er vores gæst til en snak om, hvorfor øerne skulle sælges og hvordan øerne ser ud i dag.
Karsten Kjer er forfatter til bogen ”Dansk Vestindien – Et håndværkertilbud”, der bygger på en samling af et halvt hundrede postkort fra Dansk Vestindien fra begyndelsen af 1900-tallet. Det vides ikke, hvilken fælles baggrund de har – hvem, der har samlet dem. En bevidst sammensat personlig samling? En tilfældigt tilvejebragt samling? Tja …. Kun et enkelt af kortene har frimærke på og har været afsendt. Resten er kort, der aldrig kom i hænderne på postvæsenet i hverken Dansk Vestindien eller i Danmark. Det er egentlig også ligegyldigt i denne sammenhæng, hvor det interessante er et øjebliksbillede af, hvad det var, Danmark solgte i danmarkshistoriens største ejendomshandel. Sælgeren var den danske stat. Forskellige farverige ejendomsmæglere var inde over. Og antallet af potentielle købere var begrænset. Tager man de positive briller på, var der i sandhed tale om et liebhavertilbud. Vælger man en mere pessimistisk tilgang – nogen vil tilmed kalde det en realistisk tilgang – så var der måske snare tale om et håndværkertilbud. Det tog da også en rum til før en handel var på plads og den danske stat kunne hamre et ” Solgt”-skilt i den danskvestindiske muld.